tirsdag den 2. november 2010

Eksamenstid

Jeg har ikke blogget meget på det sidste, det er eksamenstid på Niels Brock og jeg er færdig om 8 dage - hurra! Jeg har været oppe i 4 skriftlige og har én mundtlig der skal overståes. Har fået feed back på én af prøverne, det blev til et 10-tal, så jeg er glad!

Min kæreste og jeg flytter fra Vesterbro til Nørrebro på lørdag - vi er ved at pakke ned så der er masser af se til, på søndag skal vi i ikea og købe ny seng med mine forældre, vi glæder os heeelt vildt!!

Athena har det godt inde i maven, hun har ligget der i 31 uger og JA, hun er ved at være lidt tung at bære rundt på ;-) Heldigvis starter min barsel d. 12 november, jeg har lyst til at købe en masse nye ting til stuen, min stue må gerne have den her stil - jeg elsker den :-)


Jeg skal pakke, men her er lige et billede af mine eyelash extensions som jeg har fået lavet af min søde svigerinde:




mandag den 1. november 2010

Weekend i Næstved

Min kæreste og jeg var på besøg hos min familie i den her weekend, søndag brugte vi eftermiddagen ved vandet i Karrebæksminde:


















torsdag den 7. oktober 2010

Ny kjole og weekendophold

Efter min kæreste havde læst mit blog-indlæg om forretningen PRAG på Vesterbrogade, kom han hjem og spurgte om vi skulle tage derned og kigge. JA svarede jeg selvfølgelig, de havde rigtig mange fine kjoler og nederdele og ikke mindst sko, det var altsammen vintage og alle kjolerne unikke. Mange af kjolerne var corsagekjoler, derfor passede mange af dem desværre ikke til min tykke mave ;-) Jeg fik dog den her kjole af min kæreste derfra:


Vintagekjole fra butik PRAG. Vesterbrogade 98, 1620 København V
Tror det er nemmest at se den på det midterste billede, den er lidt dressy, men der er dejlig meget stræk i stoffet :-)

For et par måneder siden købte jeg en oplevelsesboks til min kæreste, den kan købes i supermarkeder. 799 kr for én overnatning, aftensmad og morgenmad på en af de forskellige hoteller de udbyder. Jeg gav 1599 kr for to overnatninger, aftensmad og morgenmad. Man kan vælge mellem hoteller på Sjælland, Fyn, I Jylland, Sverige og Tyskland. Det er en rigtig god kærestegave og jeg kan klart anbefale den ;-)

Min kæreste og jeg valgte et hotel i Dronninglund, som ligger i nærheden af Aalborg. Vi tager afsted imorgen tidlig og kommer hjem søndag aften.
Hotellet udefra

Hotellet indeni

Indendørs svimmingpool på hotellet

Jomfru Ane Gade for the win!

Det er ikke så nemt at finde billeder derfra, men har tænkt mig at tage en masse når jeg kommer derop. Jeg glæder mig! :-)

fredag den 1. oktober 2010

Katteboom & shoppingtrang

Den store kat er min søsters hankat, han er åbenbart vild med at lege mor for Malik. Malik og hans bror Malthe er kun 6 uger og er blevet forladt af deres mor/ejere, derfor har min familie taget dem til sig, selvom de allerede har 2 katte, synes bare videoen er sød :-)

Nå, jeg har weekend og min kæreste skal dyrke mandehørm med en ven når han kommer hjem - jeg leder efter smuthuller til at komme væk fra det :-) Har overvejet den her nyåbnede butik 30-40 meter fra hvor jeg bor: 



Billeder fra butik PRAG, Vesterbrogade 98, 1620 København V. Synes de har så mange fine ting :-) 

Skal i Frederiksberg svømmehal med min mand i morgen, glæder mig til at være vægtløs med min store mave ;-)

GOD WEEKEND!

tirsdag den 28. september 2010

Min graviditet generelt

26 uger - så langt henne er jeg i min graviditet. For mig er det den bedste periode i min graviditeten, jeg havde det nemlig helt forfærdeligt de første 3 måneder, jeg kastede ofte op og min appetit var meget lille, derfor voksede min mave også meget, meget langsomt i starten. Men det har vendt, jeg er nået til det punkt hvor jeg er sulten HELE tiden og jeg har lyst til noget nyt hverdag, i dag havde jeg en alt overdøvende lyst til kage med marcipan:

Det er selvforkælelse! Jeg har termin d. 2 januar og jeg glæder mig utrolig meget til at se hvordan hun ser ud og lære hende at kende. Jeg håber hun får sin fars sydamerikanske træk og de brune øjne og det mørke hår, men jeg håber også at hun ligner mig, jeg har været til 4 scanninger, den første var i 11. uge på sygehuset:
På det tidspunkt kendte jeg selvfølgelig ikke kønnet, det var en nakkefoldsscanning som udfra en blanding af min blodprøve, scanningen og min alder viser hvor stor sandsynlighed der er for at barnet har downs syndrom - men tallene var helt utroligt gode og det var en rigtig dejlig nyhed! På det tidspunkt i graviditen er det stadig muligt at få en abort, men når man først har set den lille basse derinde føler man sig allerede forbundet og det var en fantastisk uvirkelig følelse at se hende første gang.
Min anden scanning var i uge 17 på en privatklinik i Hvidovre:
Det var en 3D scanning, derfor er det nemmere at se hende. Det var her vi fik at vide at det med 99,9 % er en pige - men jeg ville gerne være 100 % sikker, derfor fik jeg en gratis genscanning 2 uger efter:
Det var en utrolig hurtig scanning, da de efter få sekunder kunne se at det var en lille prinsesse, det var heldigt da jeg tyvstartede og købte pigetøj allerede inden d. 2 scanning, siden da har jeg fået købt mig til 2 store sække med tøj som bare ligger og venter på og komme på plads i den nye lejlighed, billedet er ikke særlig tydeligt, men rygsøjlen ses helt klart og fint.
Den 4. scanning var en misdannelsesscanning på sygehuset:

 
Det var i midten af august og her kiggede de efter om lunger, hjerte, hjerne og alle andre organer fungerede som de skal og det så heldigvis også helt fint ud, det er utroligt og se hvor stor hun er blevet, man ser rygsøjlen meget tydeligt. Hun ligger med ryggen op mod min mave, hovedet mod mit bryst og med de små ben trukket op under sig. Det er altid dejligt at vide at ens barn er raskt og vokser som hun skal :-)

Et billede af min mave taget i dag, så må i jo selv bedømme om det er min baby eller om det er marcipankagen der buler ud ;-)

onsdag den 22. september 2010

Nye støvler og ny positiv indstilling!

Onsdag eftermiddag, jeg er i shoppehumør, jeg har købt en masse nyt tøj + 3 par nye støvler (jeg er helt vild med støvler i øjeblikket). Har bestilt et par af de overknee støvler jeg viste igår - købte de brune, da de andre ikke var der i min størrelse :-) Og så har jeg købt de her:

Endte med at bestille 2 par, et i den brune og et i den grå farve, glæder mig meget til at modtage dem. Desuden har jeg forelsket mig i et par støvler i et lidt højere prisleje:

Disse støvler er af mærket Ash, jeg har set disse støvler på http://www.shopbop.com/ til 285$, hvilket svarer til cirka 1.600 kr, men set fra den anden side så løber det hurtigt op med alt det jeg køber på trendsales, det er nemlig en rigtig farlig side! Efterhånden er meget af det der sælges derinde helt nyt fra diverse forhandlere og man kan vælge at de først skal trække pengene efter 30 dage (farligt) - Haha! :-)

Positiv indstilling:
Jeg er blevet inspireret! Jeg har hørt så mange snakke om hvordan man hver dag skal lave en liste over 10 ting der gør en glad, det skulle tilsyneladende have en positiv effekt på humøret, synes det lyder svært at finde TI ting på en dag, men nu vil jeg alligevel prøve:

Onsdag d. 22/9 2010
1. Fri fra skole 3 timer tidligere.
2. Vejret er fantastisk og jeg nyder det.
3. Det er onsdag eftermiddag = weekenden er tæt på!
4. Jeg skal møde 10.20 imorgen og kan sove længe.
5. Jeg skal have lækker frokost om lidt.
6. Ser de unge mødre og lærer hvordan jeg ikke skal gribe situationen an.
7. Ser frem til en hygggelig aften med min kæreste.
8. Min baby sparker blidt og nyder livet.
9. Jeg har fået slukket min shoppetørst!
10. Min bunny ligger hos mig, nyder hendes små lyde og bevægelser.

Det var faktisk ikke så svært som jeg havde troet, men her er nogle billeder til at løfte humøret:

Mmmm!