26 uger - så langt henne er jeg i min graviditet. For mig er det den bedste periode i min graviditeten, jeg havde det nemlig helt forfærdeligt de første 3 måneder, jeg kastede ofte op og min appetit var meget lille, derfor voksede min mave også meget, meget langsomt i starten. Men det har vendt, jeg er nået til det punkt hvor jeg er sulten HELE tiden og jeg har lyst til noget nyt hverdag, i dag havde jeg en alt overdøvende lyst til kage med marcipan:
Det er selvforkælelse! Jeg har termin d. 2 januar og jeg glæder mig utrolig meget til at se hvordan hun ser ud og lære hende at kende. Jeg håber hun får sin fars sydamerikanske træk og de brune øjne og det mørke hår, men jeg håber også at hun ligner mig, jeg har været til 4 scanninger, den første var i 11. uge på sygehuset:
På det tidspunkt kendte jeg selvfølgelig ikke kønnet, det var en nakkefoldsscanning som udfra en blanding af min blodprøve, scanningen og min alder viser hvor stor sandsynlighed der er for at barnet har downs syndrom - men tallene var helt utroligt gode og det var en rigtig dejlig nyhed! På det tidspunkt i graviditen er det stadig muligt at få en abort, men når man først har set den lille basse derinde føler man sig allerede forbundet og det var en fantastisk uvirkelig følelse at se hende første gang.
Min anden scanning var i uge 17 på en privatklinik i Hvidovre:
Det var en 3D scanning, derfor er det nemmere at se hende. Det var her vi fik at vide at det med 99,9 % er en pige - men jeg ville gerne være 100 % sikker, derfor fik jeg en gratis genscanning 2 uger efter:
Det var en utrolig hurtig scanning, da de efter få sekunder kunne se at det var en lille prinsesse, det var heldigt da jeg tyvstartede og købte pigetøj allerede inden d. 2 scanning, siden da har jeg fået købt mig til 2 store sække med tøj som bare ligger og venter på og komme på plads i den nye lejlighed, billedet er ikke særlig tydeligt, men rygsøjlen ses helt klart og fint.
Den 4. scanning var en misdannelsesscanning på sygehuset:
Det var i midten af august og her kiggede de efter om lunger, hjerte, hjerne og alle andre organer fungerede som de skal og det så heldigvis også helt fint ud, det er utroligt og se hvor stor hun er blevet, man ser rygsøjlen meget tydeligt. Hun ligger med ryggen op mod min mave, hovedet mod mit bryst og med de små ben trukket op under sig. Det er altid dejligt at vide at ens barn er raskt og vokser som hun skal :-)
Et billede af min mave taget i dag, så må i jo selv bedømme om det er min baby eller om det er marcipankagen der buler ud ;-)
.jpg)
